Planlæg dit fremskridt - erstat skam med stolthed

Refereret og bearbejdet af Lena Utoft,

60 % af ordblinde har ifølge Höien og Lundberg dyscalkuli.

Dyskalkuli & matematik

Neuropsykolog Björn Adlers kursus i dyskalkuli

"Alle vil lykkes men nogen farer vild", som Björn Adler siger.

Dyskalkuli er en medicinsk, psykologisk og pædagogisk diagnose, hvor der dog kan foreligge en følelsesmæssig blokering.

For at lave matematik bruger man hele hjernen med arbejdshukommelse og den logiske sans. Nogle må regne på fingrene og har behov for at snakke med andre om deres vanskeligheder. Hvis en elev ud over almindelig matematikundervisning har behov for at øve de almindelige regnearter, bør dette kun ske i en periode på 5 uger med 15/20 minutter dagligt, måske bør eleven også kompenseres.

 

Af forskellige former for matematikvanskeligheder kan nævnes

 Figur 1 Ujævn begavelse

Akalkuli (problemer med den sproglige forståelse i hverdagsmatematikken).

Dyskalkuli / specifikke vanskeligheder (den tidlige matematik er svær, samtidig med en ujævn begavelse, som kan være forskellig fra dag til dag. Ud over pædagogisk udredning kan der være brug for en psykologisk udredning (børn WISC, voksne WAIS).

Generelle matematikvanskeligheder, disse elever har brug for det enkelte materiale i længere tid. Samtidig er eleverne mere ens fra dag til dag.

Pseudodyskalkuli, eleverne arbejder langsommere.

 

Figur 2 Normalfordelingskurven viser intelligensniveauet for mennesker med dyskalkuli

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kendetegn for dyskalkuli:

Mennesker med dyskalkuli er normalt begavede, de arbejder langsomt med tal og cifre og oplever at hjælp på lavere niveau mislykkes. Deres ujævne præsentationer fører til frustration, vanskelighederne er synlige i hverdagen. Samlende kan dette føre til psykiske blokeringer.

Dyskalkuli er et kognitivt handicap som fx dysleksi og AD/HD. Dyskalkuli er arvelig og rammer 5-6 % af befolkningen. Neurologisk er begge halvsider (hemisfærer) involveret - dog sædvanligvis især venstre. Dyskalkuli blev erkendt i 1960. Eleven synes i fantasien at han er mærkelig, her er det vigtigt at tale med andre om vanskelighederne for at undgå psykiske vanskeligheder.

I de første skoleår optræder vanskeligheder med indlæring af de basale aritmetiske fakta (Landall). I 10-års alderen optræder vanskeligheder ved anvendelse og gengivelse af overindlært information. I 12 års alderen optræder vanskeligheder med visualisering af relationer og mønstre.

Bemærk én elev har ikke alle vanskelighederne; automatisering af tal og cifferfakta, snævrer arbejdshukommelse og vanskelighed med at se / afgøre mindre mængder

 

Figur 3 Mindre mængder

samt vanskeligheder med simple tal på en tallinje.

Figur 4 Tallinje

Vanskeligheder som dysleksi, dyscalkuli, AD/HD m.fl. er forskellige men en del har overlap. Dysleksi er vanskeligheder med det auditive system (høresans) og fonologisk opmærksomhed (kobling af et bogstavs lyd med bogstavets form og benævnelse).

Desuden er der vanskeligheder med arbejdshukommelsen og ordmobiliseringen (at finde det rigtig ord). Elever med god arbejdshukommelse regner sædvanligvis hurtigt derfor bør arbejdshukommelsen trænes (Klingberg) www.lumosity.com kan bruges gratis tre gange dernæst brugerafgift, se https://www.lumosity.com/purchase/products og RoboMemo CogMed. Et tredie program til træning er fra Big Fish Games og hedder "Brain Challenge".

Regler og love:

Der kommer en EU-lov om tilgængelig hed inden 2012, www.europarl.europa.eu/, Denne lov skal overholdes af de enkelte medlemslande.

FN har ICD-10 (International Classification of Diseases),.hvoraf tre skal nævnes: (81.0) specifikke læse vanskeligheder som kan føre til dysleksi, (81.1) specifikke stavevanskeligheder og ( 81.2) specifikke aritmetiske vanskeligheder (almen grundlæggende regning) også kaldet dyskalkuli.

Den amerikanske standard for dyskalkuli er DMS – IV 315.1 og DMS – 5 315.1 www.dsm5.org

At stille en diagnose er et samarbejde mellem psykolog, pædagog, lærer, læge eller logopæd. Der skal laves en kortlægning delt i 3 trin. I trin 1 laves en bred kortlægning af alle elever. I trin 2 udredes nogle elever yderligere. I trin 3 får den enkelte tilbudt hjælpeforanstaltninger.

· Trin 1:Traditionel færdighedstest i matematik

· Trin 2:Matematikscreening

· Trin 3: Kognitiv træning

Matematikscreeningen kan samles i 10 "trin":

· Af "trin" 1-2-3-4 fremgår om enkelte har dyskalkuli, specifikke matematikvanskeligheder.

· Af "trin" 6-7-8-9-10 ses om enkelte har vanskeligheder med mere kompliceret læring.

Metoder med henblik på pædagogisk arbejde om vanskelighederne:

Tre forfattere (Butterworth, Chinn Steve og Adler) giver forslag til, hvordan der kan arbejdes med dyskalkuli og kognitiv træning i matematik, og foreslår brug af en kinesisk / japansk kugleramme, se youtube babakus, til elever som regner på fingrene.

NB

Figur 5 En regnemaskine, hvor linje 0 til 10 kan flyttes op over en af de andre linjer når tal lægges sammen eller trækkes fra.

I forbindelse med matematik er det vigtigt at være bevidst om at matematik bruger hele hjernen – se nærmere i ”Ti kognitive byggesten”.

 

Arbejdshukommelse – korttidshukommelse:

Denne bruges, når vi laver mere end en ting ad gangen, samt under målrettet meget koncentreret arbejde. Denne hukommelse er grundlag for al (ny) indlæring samtidig med, at den er motoren.

Figur 6 Udførelsen sker i arbejdshukommelse

Torkel Klingberg har vist en sammenhæng mellem god arbejdshukommelse og gode læsere og gode regnere.

Desuden belaster automatiseringsvanskeligheder arbejdshukommelsen, halvdelen af elever med indlæringsvanskeligheder har vanskeligheder med hurtig genkendelse. En arbejdshukommelse skal belastes men ikke overbelastes.

 

At forholde sig til kognitionen (erkendelse, tænkning, anvendelse af viden):

· Hvad har jeg arbejdet med.

· Hvordan har jeg arbejdet.

· Hvilket resultat har arbejdet medført.

· Hvordan kan dagens arbejde sammenfattes.

· Hvilke sejre har jeg vundet.

· Hvad skal jeg især huske.

Disse spørgsmål bør eleven forholde sig til i en Sejrsbog eller indtale på en Lydfil.

Udfordringen er at stimulere eleven til at reflektere over - hvilke udfordringer mødet med matematikken har – hvilke mål og delmål eleven kan opsætte – hvad der er vigtigt for vedkommendes udfoldelse og – hvad er det første skridt.

Sejrsbogen:

En sejrsbog hjælper eleven med:

  • At huske sejre.
  •  At beskrive fremskridt.
  • At udfordre opfattelsen af ikke at kunne.
  • At involvere den enkelte i egen udvikling.
  • At bidrage til egen motivation.
  • At danne grundlag for positive belønninger.
  • Hjælpeindsatsen:

    Reducere:

    R

    Kompensere:

    K

    Lindre:

    L

    L: Samtale med eleven om selve vanskeligheden samt om mål og delmål.

    K: Obs. Eleven kan regne langsomt og samtidig have en god forståelse.

    R: Problemerne behandles gennem individuel træning.

    Hvilke områder er vigtigst for eleven at arbejde med? Alle vil lykkes - følelsen af at kunne er motivationsskabende..

    Kognitiv træning:

    Matematik hviler på forskellige kognitive byggesten:

    Vanskeligheder med tal og cifre, talbegrebet (sprogligt), antalsopfattelse og skema for sprog er et udtryk for specifikke vanskeligheder med matematik også kaldet dyskalkuli (”trin” 1-2-3-4).

    Vanskeligheder med perception (opfattelse af noget via sanserne), spatiel evne (rumsans, evnen til at forestille sig rumlige forhold som fx afstand, form m.fl. og til at arbejde med rumlige relationer.), planlægningsevne, tidsopfattelse – tidsfornemmelse samt logik og problemlæsning er tegn på komplicerede indlæringsvanskeligheder (”trin” 6-7-8-9-10).

    Derudover skal nævnes arbejdshukommelse, opmærksomhed og koncentration (”trin” 5). De nævnte begreber er en sammenfatning fra trin 2 matematikscreeningen.

    Pædagogisk udredning efterfulgt af kognitiv træning:

    Principper:

    Individuelt arbejde er et ”bad” om dagen med fokus for at træne de områder, der volder vanskeligheder. Det er vigtigt at have detaljerede mål med fuld aktivitet, lig med at være effektiv! Indsats: 80 %. Arbejdsperiode: max. 10 uger (Torgesen J.K. Intensive remedial instruction ) pr. delaktivitet.

     Der skal arbejdes med skrivning med cifre og bogstaver samt høje og ulige tal. Positionssystemet (titalssystemet) må ikke glemmes, og hvad med af kombination af forskellige tal ud fra cifrene 1,2,3,4,5 samt rangordning af tal ud fra værdi og størrelse:

    10 10 10 10 10 10 11 01

     

    Talbegrebet numerositet (fig. 7) er et centralt begreb i matematikken. Numerositet er vurdering af et antal punkter på et billede til venstre i forhold til et lige så stort antal punkter på et billede til højre. Efter 30 sek. ser det ud til, at der er flere punkter på billedet til venstre i forhold til billedet til højre!

     

    Figur 7 Et eksempel på numerositet6

    Arbejdshukommelsen bliver større ved at bruge det talte sprog. Som eksempler på værktøjer, der kan udvide arbejdshukommelsen kan nævnes: Skak, mastermind, scable-krydsord, bridge og kanasta.

    Reducere:

    R

    Kompensere:

    K

    Lindre:

    L

    Lindre er at give feedback: Svarer min egenopfattelse til det aktuelle screeningsbillede.

    Reducering opstår ved at arbejde med større tal.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    .

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     10 tips:

                               

                        1.Centicubes eller tallinje

      .

    2.Symboler for tal

    3. Lommeregner hvor man kan bakke og se egne fejl

    4. Abacus med muligheder Chinese_Abacus1.jpg

    5. Bacacus.w (youtube babakus)

    6, Træn i korte sekvenser 8 x 8 og     9 x 9      7 x 7     og     4 x 4     og     5 x 57. 7. 7. Konstruer talsystemer

    8. Lær at spille skak

    9. Uligheder og ligheder > = <

    10. Undgå at arbejde med tal og cifre: At læse tal højt, at skrive tal, at regne småopgaver, at sætte det rigtige ciffer/tal i regneopgave, at regne med tre tal, der bruger to operatorer + og – samt at arbejde med numerisk triangel (trekant).

    Testværktøj: Matematikscreening I (7-9 år), Matematikscreening II (11-15 år) Matematikscreening III (16 år og voksne)

    Litteratur

    Adler B. (2008,2) Ti kognitive byggesten, Specialpædagogik http://www.tale.rn.dk/HvemErVi/Artikler/Matematikvanskeligheder.htm

    Adler B (2008) Dyskalkuli & Matematik - En håndbog i matematikvanskeligheder

    Baddelay A.(1974) Working memory – short time memory http://en.wikipedia.org/wiki/Baddeley's_model_of_working_memory

    Butterworth B. The development of arithmetical abilities. J Child Psychol Psychiatry. 2005 Jan;46(1):3-18.

    Chinn Steve

    Torleiv Høien og Ingvar Lundberg (2001) Dysleksi; fra teori til praksis

    Klingberg Torkel (2011) Den lärande hjärnan

    Torgesen J.K. Intensive remedial instruction. http://ldx.sagepub.com/content/34/1/33.short

     

    Internet

    81.0

    81.1

    81.2

    http://en.wikipedia.org/wiki/Numerosity_adaptation_effect

    RoboMemo CogMed

    www.dsm5.org

    www.brain-challenge.com

    www.europarl.europa.eu/

    www.lumosity.com

    youtube babakus

     

    Ti kognitive byggesten